Annonce

Annonce

En flok køer er samlet på en græsmark - i baggrunden ses træer

Holistisk afgræsning egner sig godt til kalve og ungdyr af malkekøer. Arkivfoto: Irene Brandt

Holistisk afgræsning er et godt alternativt

FAGLIGT TALT: Holistisk afgræsning er godt for dyrene, lagrer kulstof, gør jorden mere frugtbar og giver biodiversitet med mange forskellige plantearter og blomster.

Af: Carsten Markussen, rådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Højtydende malkekøer kan være udfordrende at holde i et holistisk afgræsningssystem, men hvis du satser på lavt input, billig fodring og en moderat ydelse, er holistisk afgræsning oplagt. Det fungerer bedst, hvis der er et stort afgræsningsegnet areal, gerne 0,4 ha pr ko. I så fald kan der blive til et slæt på nogle marker og afgræsning langt hen på efteråret, hvis jordbunden egner sig til det. En meget stor del af køernes foder kan dermed hentes på marken af køerne og er meget billigt høstet.

Holistisk afgræsning egner sig godt til kalve og ungdyr af malkekøer. Her kan du høste alle fordelene. Når de får et nyt stykke græs hver dag, vil dyrenes tilvækst stige på grund af den store ædelyst og minimering af indvoldsorm og andre parasitter. Den daglige kontakt og positive oplevelse med nyt friskt græs ved tilsyn og flytning gør dyrene tamme og nemme at arbejde med.

Kødkvægsdyr kan høste de samme fordele som kvierne med tamme dyr og billig fodring. Hvis de går på naturgræs, kan dyrenes udbytte af dette højnes betydeligt. Slagtedyr kan, på gode græsarealer med nyt græs dagligt, færdigfedes direkte fra marken.

Kort fortalt går holistisk afgræsning ud på, at afgræsningsmarkerne deles op i 25-30 små folde, så der er græs til en dag i hver fold, og så dyrene får en ny fold hver dag. Det kan også gøres, ved at 8-10 folde underopdeles med en fronttråd - og gerne bagtråd - der flyttes frem i to dage, hvorefter dyrene flyttes til næste fold. Efter første afgræsningsrunde står der et ”slæt”, som er klar til at blive afgræsset. Dyrene skal ikke æde i bund, tværtimod skal de træde ca. 40 pct. af græsset ned, så der opbygges kulstof og frugtbarhed i jorden. Det sikrer en hurtig genvækst.

Du har mulighed for at blive meget klogere på holistisk afgræsning, hvis du melder dig til ØkologiRådgivning Danmarks erfagruppe om holistisk afgræsning. Vi har i snart mange år haft en klog, god flok. I år bliver det måske to grupper med en tovholder, der er erfaren i holistisk afgræsning.

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug